Din Catalonien-ekspert fra Barcelona

LØGNEHISTORIEN OG DEN FILTERLØSE PRESSE

Catalonien er slet ikke så simpel en historie, som catalanisterne gør regionen til. Det afdækkede Sara Høyrup 2017–2021 for danske medier.

Hun leverede modfortællinger, mens de fleste nyhedsleverandører verden over hang fast i en luddoven journalistik. Verdenspressen lod sig løbe over ende af lokalnationalismens velsmurte propagandamaskineri betalt med underslæb af offentlige midler. Selv ikke hæderkronede medieinstitutioner forstod, at reaktionær og hadsk nationalisme kan eksistere uden en stat – og at man ikke bliver progressiv eller offer af at påstå, at man er det.

Uddraget her er fra Sara Høyrup allerførste artikel om det sted, hvor hun boede og arbejdede. En by, hvor hun først fik øje for catalanismens pivfalske fortælling om at være venstrefløj, da hun så nationalistisk merchandise hænge side om side med Che Guevara-T-shirts i 1997. Opvokset som skolet partibarn i DKP-regi skar det i øjnene at se supremacistisk og borgerlig nationalisme solgt som et venstreorienteret særkende.


CATALONIEN ER DET NYE TIBET

Kristeligt Dagblad 22. september 2017

"Det er på næste søndag den 1. oktober, at regionalnationalisterne i Catalonien afholder endnu en afstemning om løsrivelse fra Spanien til nogles begejstring, manges skuldertræk og andres irritation og stedvise bekymring.

Nu rækker det ikke med at opnå mindre omfordeling over skatten til fattigere områder i det fælles land, samtidig med at Catalonien med kyshånd har modtaget midler fra EU’s strukturfond. Nu nøjes de ikke med at angle efter en eftertragtet respekt, der altid synes at blive dem forholdt. Det har aldrig rakt for dem at være den region i Europa, der har allermest selvstyre i forvejen og overskrider alle aftaler om sameksistens af de to officielle og reelle sprog i området: catalansk og spansk.

Nu vil catalanerne være sig selv igen, skønt det kun er i deres egen helt særlige historieskrivning, at Catalonien nogensinde har været et land.

Nationalister fra det moderate og ofte korrupte højre og det ekstreme venstre råber forarget op om demokrati og ytringsfrihed og appellerer til udlandet med store, stribede mediestunts og ambassadeattrapper i Bruxelles, Pakistan og sågar i København. De beder om foretræde for verdens magtfulde mænd, som dog ikke er meget for at mødes med dem – måske fordi de mærker hensigten og bliver forstemt, og helt sikkert også fordi et løsrevet Catalonien ville skabe røre i andre lande med løsrivelsesbevægelser. Men catalanerne helmer ikke, for om ikke andet er de stædige, og propagandaen giver afkast."

Her er andre uddrag af Sara Høyrups dækning af Catalonien-konflikten:


NATIONALISMENS SIRENESANG I CATALONIEN

Weekendavisen 6. oktober 2017

"Der er autoritære takter i den catalanske nationalisme. I dag [3.10.17], mens jeg skriver dette, har skolelærerne 'strejket' på ordre fra deres arbejdsgiver, undervisningsdepartementet. Hvornår har en arbejdsgiver sidst bedt sine ansatte strejke? Militante nationalister er draget byen rundt i flok iklædt flag og har tvunget næringslivet til at lukke ned. For i dag skal der protesteres "spontant" mod centralmagten, hvad enten man vil det eller ej."


1–0: KANONFØDE OG SELVVALGT MARTYRIUM

Sjællandske Medier 3. oktober 2017

"'Hem votat', vi har stemt – eller nogen af os har, på den lokale skole. Andre steder undertrykker statsmagten valghandlingen, præcis som den catalanske regionsregering har kalkuleret med: Martyriet opsøges med åbne øjne, og folket kastes for ulvene."


'NATIONALISTERNES FORTÆLLING LØB AF MED DEM'

Dagbladet Information 15. januar 2018 (del af serie)

"I november udgav den 40-årige forfatter Jordi Amat bogen 'La confabulaciò dels irresponsables' – de uansvarliges komplot.

Værket handler om, hvordan det kunne komme så vidt, at halvdelen af den catalanske befolkning vil vriste sig fri af Spanien, når de ved demokratiets indførelse efter diktatoren Francos død stemte mere begejstret for den spanske forfatning end nogen anden region i landet. Tesen er, at nationalisternes narrativ er løbet af med dem og har ført dem ind i et frontalsammenstød med en urokkelig centralmagt, der ikke vil opgive den spanske enhedstanke.

'Enhver nationalisme forgifter debatten, fordi den puster en patriotisk følelse op til en størrelse, som det er muligt at instrumentalisere. Dette gælder, hvad enten nationalismen går til angreb eller er i forsvarsposition.'"


ENHEDSLISTENS NATIONALISME

Dagbladet Arbejderen 9. november 2017

"De kræfter, som Enhedslisten støtter i Catalonien, har i hele demokratiets tid hjernevasket de nye generationer med falsk historieskrivning. Enhedslisten klynger sig til en politisk analyse af Catalonien, som grunder sig på romantiske forestillinger om forne tiders spanske republik, drabelige borgerkrig og 40 års diktatur. For 40 år siden."


DJ OG DEN SEPARATISTISKE AND

Fagbladet Journalisten 10. november 2017

"Den 27. oktober [en fredag fyraften 2017] tager Dansk Journalistforbunds formand den spanske ambassadør i skole for et indgreb i pressefriheden. DJ overser, at de catalanske medier i forvejen er under politisk kontrol – fra den nationalistiske lokalmagt. DJ er heller ikke klar over, at de offentlige medier ikke rammes af suspenderingen af selvstyret."


INTERVIEW MED PROFESSOR JORDI GRÀCIA
(som også optrådte sammen med sine separatistiske teenagebørn i dansk TV2 med Sara Høyrup som fixer for Divya Das og TV-holdet og senere blev viceredaktør på dagbladet El País' debatsektion)

Magasinet Europa 30. november 2017

“Den catalanske separatisme har taget til i fart i de forgangne fem år. Nu er den ramlet ind i realiteterne og må indse, at der ikke er tilstrækkelig støtte til en løsrivelse fra Spanien. Separatisterne har forhastet sig. De har foregivet at tro på deres eget fatamorgana om at have et solidt flertal bag sig, og at det internationale samfund og en moderne forståelse af demokratiet derfor ville tvinge den spanske regering til at støtte eller i alt fald tillade en løsrivelsesproces.

Separatisternes helt store problem er, at de ikke har noget folkeligt mandat. Hertil kommer, at det udgør en konkret trussel om destabilisering af Europa, at Catalonien med tiden rent faktisk kan ende med løsrive sig. Separatisterne kom for hurtigt fra start og fejllæste de massive mobiliseringer, som de har formået at stable på benene i de senere år. De forregnede sig og troede, at de var stærkere, end de viste sig at være.”


VARGAS LLOSA: "NATIONALISMER ER DYBT REAKTIONÆRE"

Magasinet Europa 19. december 2017

"'Nationalismer er dybt reaktionære og udspringer af en frygt for forandring,' fastslår Mario Varga Llosa, en af den spansksprogede litteraturs grand old men.

'Det er så dejligt nemt kun at være omgivet af folk, der taler samme sprog som en selv, som har samme skikke og tror på de samme guder,' uddyber den peruvianske intellektuelle.

'Nationalismen er reaktionær, selv når den i kolonierne fremstår progressiv som modsvar til metropolens magtudøvelse.'

Og når Vargas Llosa taler om kolonier, har han sit eget kontinent i tankerne – det som Columbus faldt over ved en fejl, og hvor spanske missionærer siden fór hårdt frem under udbredelsen af den gode nyhed om vor frelser.

Vargas Llosa hører ikke til dem, der opfatter Spanien som en fremmed kolonimagt i nutidens Catalonien. Han boede her i halvfjerdserne under diktaturets dødskramper, hvor hele Spanien var ved at gå ud af sit gode skind for at komme med i det europæiske selskab. Det lykkedes, da den gamle generalíssimo omsider opgav ævred i 1975. For samfulde 42 år siden."


HVEM BETALTE FOR PELLE DRAGSTED?

4. juni 2018

"–Pelle Dragsted, hvem skulle ifølge aftalen betale dine udgifter til rejse og hotel, da du var i Catalonien under folkeafstemningen den 1. oktober 2017?

'En NGO.'

–Hvilken NGO?

'Diplocat. Men det endte med, at Enhedslisten selv betalte, fordi Diplocat blev lukket ned af de spanske myndigheder, før Diplocat nåede at refundere udgifterne.'

–Jamen, Diplocat er da ikke en NGO?

'Diplocat er en public diplomacy-organisation: et samarbejde mellem både offentlige og private aktører som fx FC Barcelona, arbejdsgiverforeninger mm.'

–Hvad betyder det?

'Du kan læse om Diplocat her [på Wikipedia: Catalonia International].'

–Jeg spørger til det forhold, at du hævdede, at opholdet blev dækket af en 'NGO', og du nu taler om noget public diplomacy i form af samarbejde. Hvad indebærer 'samarbejdet'? Hvem er de offentlige aktører? Fastholder du stadig, at Diplocat er en NGO?

'Jeg deklarerer såmænd meget klart. Og mht. NGO, så er det jo et begreb, som anvendes ganske bredt om organisationer, som ikke er underlagt regeringsbeslutninger – også selvom der er statslig deltagelse. Fx Børnerådet i Danmark, statsfinansierede ulandsorganisationer etc.'"


DEN VIRTUELLE REPUBLIKS GULE BLOMSTER

POV International 11. september 2018

"De små, bleggule sløjfer i jakkereverserne har vokset sig store og skriggule. De hænger på lokalstatens institutioner, private balkoner og i lange blomsterranker af skidengul plastik overalt, hvor arkitekturen gør det muligt. Vi taler ikke længere sammen i Catalonien: Vi pisser territorium af."


DA DJØF SKULLE FORKLARE 'DE JURIDISKE ASPEKTER' AF CATALONIEN-KONFLIKTEN

Kritisk Debat 17. oktober 2018

"Den nationalistiske lobbymaskine stødte ikke på modstand, da den rullede nordpå og ramte de danske egne. Midt under Catalonien-konflikten afholdt eksempelvis Danmarks Jurist- og Økonomforbund et arrangement om dens 'juridiske aspekter'. Arrangementet bød på et ensidigt debatpanel og var efter alt at dømme orkestreret af partshaveren Assamblea Nacional Catalana. ANC's næstformand sidder varetægtsfængslet for det, der af mange iagttagere betragtes som et fejlslået forsøg på statskup."

'POOR PRESS COVERAGE OF THE CATALAN CRISIS'

Oversat interview med den catalanske udenrigsjournalist Juan Pablo Cardenal, forfatter til bogen 'La teleraña' (Spindelvævet) om den catalanistiske klientilisme.

"–Did the international press coverage of the Catalan crisis live up to basic journalistic standards?

'Some media outlets covered it objectively. Most of the international reporting, however, was extremely poor: factual errors abounded, they got historical facts wrong, and the description of the context was very flawed.'

–Did this seem due to lacking knowledge or bias?

'The international media knew very little and were fed biased information by the secessionist lobby. Most surprising were the omissions: they failed to mention that at no point did the secessionists have a social majority. Even when the media did inform the readers abroad of this crucial fact, they often did it at the end and dealt with it in a single sentence.'

–As if it were a matter of no consequence?

'Indeed. And this is how journalists manipulate. Also, they made continuous references to the long-gone Spanish dictator Francisco Franco and gave the impression that nothing much had changed since his death in 1975.'

–Did they overlook the Transition away from totalitarian rule and four decades of democracy?

'Worse yet! Most of the coverage has been very frivolous and made the story fit the cliché.'

–Did they simply repeat the simplistic secessionist narrative of an oppressed people?

'Oh yes. It makes their work easy. It is a good story, and no knowledge is needed. Many foreign correspondents seemed to believe in the secessionist cause, and I kept wondering if they had actually checked their facts. As a Catalan, I cannot recognize the picture the international media painted. Its reporters failed as journalists.'"


ON THE BANALIZATION OF DEMOCRACY

18. juli 2019

"Europe is ill prepared for populist campaigns running contrary to any healthy concept of democracy. While the European institutions have timidly withstood the Catalanist lobby’s winging and whining, member state media and parliamentarians have warmed to the secessionist claims of group rights.

Little do they care that these supposed rights are made up of self-serving 'misunderstandings' of international legislation. Everybody loves a good cause; and simple narratives make the media’s job as watchdog so much easier."


'DEN CATALANSKE SEPARATISME ER TOTALITÆR'

Magasinet Europa 2. oktober 2019

"Filosoffen Antonio Robles er veteran i modstanden mod nationalismen i Catalonien. Den spansknationale højrefløj har kuppet flere centrale initiativer startet af socialdemokratisk sindede antinationalister som han – og gjort det, der var en stråmand, til en halv sandhed, mener han.

Oplysningstidens humanistiske idealer er under pres, og et ringe uddannelsessystem gør de nye generationer ignorante i forhold til farerne.

Når talen falder på nationalisme i Spaniens nordøstlige region (og det gør den tit), er det den catalansk nationalisme, der er på tale. Den består i en grådkvalt, ekspansiv og aldrig signende nationsopbygning konstrueret i modsætning til centralmagten i Madrid og det maurisk prægede Sydspanien. Den tager form af uhildet diskrimination mod den spansktalende underklasse, og nu også en stadig mere rabiat separatisme, nu komplet med terrorismeplaner."


SATIRE FRA ET SPLITTET CATALONIEN

Men journalistik er jo ikke den eneste måde at afdække samfundsforhold. Her har du et uddrag fra Sara Høyrups litterære oversættelse af catalanske Juan Marsés satiriske roman "Den tosprogede elsker", udgivet på Apuleius' Æsel i 2018 og præsenteret på Bellascenen på Bogforum samme år. Her ringer hanrejen sin ekshustru op på sprogrådgivningen:

"–ASSESORAMENT LINGÜÍSTIC, DIGUI? –lød det på catalansk fra Sprogrådgivningen.

Det var Normas stemme. Det var ikke altid hende, der tog telefonen, men denne gang havde han heldet på sin side. Marés fik en klump i halsen og blev i nogle sekunder slået af stumhed.

–Hallo!

–Goddag.

Han rømmede sig og forklædte sin stemme med en servil hæshed og et strejf af Sydens dialekt:

–Jeg ringer med en forespørgsel. Ser De, jeg har nogle tøjbutikker og skiltning på spansk for hver afdeling, og nu vil jeg gerne skrive det hele på catalansk for en sikkerheds skyld. De ved jo nok, hvor hårdt de går til den, de der skiderikker fra [firsernes catalanistiske terrorgruppe 'Frit land'] Terra Lliure.

–Posi’s en contacte amb Aserluz i li faran …

–Undskyld, jeg forstår ikke catalansk.

–Ring til Aserluz. Det er en forening, der tilbyder ti procent rabat til alle forretninger, som bestiller skilte på catalansk. De arbejder for os.

–Jamen, det har jeg slet ikke penge til. Ser De, jeg driver en meget beskeden forretning, zeñora, og jeg laver selv mine skilte i hånden. Jeg har bare brug for, at De siger mig, hvordan man skriver klædningsstykkernes navne på catalansk.

–Nå, hvad vil De gerne vide.

–Jeg har en liste her. Den er lidt lang …

–Sig dem på spansk, så oversætter jeg. Men vær så venlig at skynde Dem lidt.

–Godt så, så begynder jeg med overtøjet: abrigos.

–Abrics.

–Chaquetas.

–Jaquetes.

–Cinturones.

–Corretges eller cinyells.

–Hold da kæft, det lyder underligt!

–Hm! Ja, hvad har De tænkt Dem?!

–Undskyld, det er alt for venligt. Al den tid, mine små fjollede problemer tager fra Dem …

–Sig De nu bare frem.

–Blusas.

–Bruses.

–Camisetas.

–Samarretes.

–Calzoncillos.

–Calçotets. Ved De nu også, hvordan man staver det korrekt?

–Ja, frue. Brystholdere.

–Ajustadors.

–Strømpeholdere.

–Lligacames.

Marés holdt en lille pause hver gang og lod, som om han skrev svaret ned. I virkeligheden drak han ekstatisk den forgudede røst.

–Trusser.

–Bragues –sagde hun med smørstemme.

–Slåbrok.

–Barnús.

–Hør, det lyder da som et skældsord.

–Nå, men sådan hedder det altså på catalansk, –vrissede Norma –. Er vi færdige?

–Nej, vent …

Desperat bed Marés sig i knoerne uden at kunne komme i tanker om flere beklædningsgenstande. Han var helt blank.

–Trusser og BH’er.

–Det har vi været igennem.

–Nå, for søren. De skal have så mange tak for venligheden. Jeg er jo blot en arme indvandrer …

–Nånå, jaja. Farvel-farvel.

–Tusind tak, frue.

–Adéu, adéu –lød det på catalansk."


Og her kommer Sara Høyrups minitekst om at studere journalistik i en polariseret region:

PATRIOTISKE JOURNALISTSTUDIER

4. september 2023 i samlingen "Sammen – fortællinger om fællesskaber"

"Lektor Tul blev pludselig bange for, at hans studerende sad og optog det krisemøde, han havde indkaldt hende til i kunstmuseets café. Hun var hans ansvar, for ham var det som studieleder, der havde skåret igennem blæveret om, at hun trods sine meritter ikke kunne få en plads. Faktisk havde han set frem til at have en voksen i masterklassen.

Lektor Tul optog selv samtalen for en sikkerheds skyld.

For det var jo gået helt galt. Hans protegé stak ud som en bullen tommelfinger blandt de purunge, formbare studerende fra nær og fjern, der alle var oplærte i nationale narrativer helt fra barnsben af. De to kinesiske studerende var måske nok spioner, men universitetsledelsen bekymrede sig mere om fejlcastingen af den politiske journalist fra Danmark.

Hun beskyldte ham endda for at være nationalist. Han! Han var da fuldkommen neutral! Og progressiv! Bare fordi han havde publiceret i Nationalistisk Tidende, betød det da ikke, at han havde valgt side.

Den britiske lektor Tul talte for catalanernes ret til selvbestemmelse og syntes, det var en brandgod idé at bryde Spanien op i brudstykker. Det syntes den danske studerende ikke.

Hun mente sågar, at catalanismen var racistisk. Som om det ikke var helt rimeligt at fastholde Catalonien for catalanerne.

Hun insisterede på at indsende opgavebesvarelser skåret til over en antinational læst, der generede universitetsdirektøren såre. Direktøren var jo hentet ind fra det politiske liv og havde repræsentereret den evige Presidentes parti i el Parlament før splittelsens tid. Forresten holdt de mange blåklædte jakkemænd partimøde i universitets aula i aften.

Det havde intet nyttet, at direktionssekretæren havde forsøgt at forklare den danske studerende, at hun skulle være taksom over, at direktøren tog sig tid til at tale med hende. Måske var det, fordi det, direktøren havde sagt til hende var, at hun var ekskluderet med øjeblikkelig virkning.

Det havde heller ikke nyttet noget, at hele holdet til alt held var på universitetets side. De kendte godt nok ikke forskel på muslimer og islamister, og han var ikke sikker på, at de havde meget at bidrage med som udenrigskorrespondenter.

Men de buhede uden at lærerne reagerede, når deres medstuderende stod oppe ved tavlen med power points om det, hun kaldte for den tåbelige venstrefløj. Bare fordi det yderste venstre havde tilsluttet sig lokalnationalismerne.

Og nu sad hun her og ville have sine penge tilbage. Hun havde sågar skaffet advokat fra det antinationale overdrev. Han måtte nok hellere foreslå ledelsen en mindelig løsning.

Men så skulle hun også love, at hun aldrig ville sige nogen steder, at hun havde studeret på Universitat de Pompeu Fabra."